Ghana/Sierra Leone – en dannelsesrejse

Du skal midtvejs i forløbet på en rejse på ca. 3 uger til Ghana eller Sierra Leone. Det bliver ikke bare en stor oplevelse men en dannelsesrejse, hvor du rejser ud og komme hjem med åbne øjne og helt forandret. Samtidig bliver landet den case, hvor du netop kan arbejde med at søge størst mulig indflydelse på udviklingen i form af dine projekter og ideer.

Samarbejdspartnere

Der arbejdes i både planlægning og gennemførelsen af højskolekurset tæt sammen med eksterne samarbejdspartnere, der fungerer som sparing og gæstelærere men også fasciliterer vores Afrikarejser og repræsenterer en virkelighedsnær erfaring med NGO-arbejdet. F.eks. Ghana Venskab, Hopein Academy i Tamale, Brighter Horizons, SWO – Sexworkers Organisation osv. Under hele forløbet er der tæt kontakt til og med disse lokale organisationer. Du vil møde dem i Afrika og få en relation, hvor du kan inspiration og erfaring til dit eget humanitære iværksætteriprojekt.

Og glæd dig så i øvrigt bare til turen, som er inkluderet i din betaling for højskoleopholdet. Og som bliver en kæmpeoplevelse i dit liv.